Klubbens medlemmer vil snart blive opkrævet kontingent. Dette sker automatisk via klubbens kontingent system, og alle skulle gerne have modtaget besked om at beløbet hæves 1. februar 2021.
På trods af nedlukning har klubben stadig udgifter til forbund, trænerlønninger m.v. Samtidig krydser vi fingre for, at det vil være muligt at genoptage håndbolden i løbet af foråret.
Derfor håber bestyrelsen, at medlemmerne vil bakke op om klubben ved fortsat at betale kontingent. Hvis man ikke ønsker det, eller ikke har mulighed for det, så vil det være muligt at få hel eller delvis refusion af kontingent for 2. halvdel. Det kan ske ved henvendelse til klubbens kasserer, Lone Mortensen Kruse (se kontaktdetaljer under Bestyrelse og Udvalg ovenfor).