2 KAMPE, 2 POINT!

Dette er resultatet af weekendens strabadser for Rødby HK's U12 drenge.

Vi lagde fredag aften fra land med en kamp mod Fladså HK. Da Fladså dukkede op i Rødbyhavn Sportshal herskede der ingen tvivl blandt Rødbydrengene: 2 point via en skrivebordssejr!! Og hvordan hænger det så sammen??? Jo, ser I - man kan umuligt stille op med et så fysisk stort hold uden at 90% er udeholdet er U18 drenge med dispensation.......... Faktum var dog bare, at Fladså ikke havde nogle spillere der var for gamle. De har derimod bare spist godt med rugbrød.

Vi spiller en god kamp og bliver for første gang i lang tid sat til vægs rent fysisk. Men hvad vi ikke havde i størrelsen havde vi til gengæld i hurtigheden. Vi scorer rigtig mange mål på gennembrud hvilket hænger sammen med, at vores reelt eneste skytte, Simon Jensen, måtte lade sig udskifte med en ærgerlig skade i sin ene fod. På dette tidspunkt havde han smadret 5 bolde i kassen. Dette betød, at andre måtte træde i karakter. Hele holdet tog ansvar og viste, at der findes rigelige mængder af talent på holdet.

Især kan vi være stolte og glade for at holdet på intet tidspunkt smider håndklædet i ringen selvom Fladså havde flere muligheder for at trække afgørende fra.

En rigtig god og seværdig kamp endte med en knebent 18-20 nederlag.

Allerede søndag var drengene omklædte igen - denne gang var modstanderen Team Faxe.

Vi spiller en FANTASTISK god kamp, hvor der ikke skal herske tvivl om, at den målrettede træningsindsat bærer frugt. Vi løber for hinanden i de perioder hvor Faxe dækker offensivt og kører de rigtige systemer når de står defensivt. Forsvaret stod i perioder rigtig stærkt hvilket gjorde betingelserne gode for Remi inde i kassen - stor ros til ham for en suveræn indsats

Det gode forsvar gjorde ligeledes, at vi kunne løbe en masse 1. bølgekontra. Der er ikke mange der kan hamle op med den speed der findes i vores drenge - det går UTROLIG stærkt i 1. bølgen.

En god og spændende kamp faldt ud til vores fordel. Sejr på 17-13.

Fra trænerteamet skal lyde en stor ros for weekendens indsats. I bliver bedre og bedre Heldigvis er der også masser der kan forbedres. Derfor er der træning igen tirsdag og fredag ......

//Trænerteamet